Tilbage The influence company

Hvad siger vores deltagere om Power2Influence?

“Super godt og brugbart kursus, hvor man lærer nogle teknikker, man kan tage i brug fra dag 1. Dejligt med masser af træning fremfor kun at være teori.” Anonym

“I min verden burde dette være obligatorisk for alle, der indtager en lederrolle.” Anonym

“Generelt set har jeg altid kunnet overbevise indenfor mit eget ekspertfelt, så på det felt har jeg altid haft god gennemslagskraft. Der, jeg skal arbejde, er på alle de andre områder, og her er værktøjerne, jeg har fået, et godt skridt på vejen. Det har allerede vist sig i flere situationer, hvor jeg har været mere konkret og målrettet.” Steen Nordstrøm

“Kurset var rigtig godt og brugbart. Superkompetent træner, der gik os på klingen og altid gav relevant og brugbar feedback. God formidling og god pacing igennem kursusforløbet.” Anonym

“Jeg har fået meget ud af kurset og taget en masse med tilbage, som jeg kan arbejde yderligere på. Her en måned efter kurset synes jeg stadig, at det er nemt at arbejde mere med at træne de forskellige indflydelsesstile og forberede VIS [vigtige indflydelsessituationer, red.] via app’en. Jeg kommer igennem med mere, hvilket skyldes, at jeg arbejder med flere teknikker og har gjort mig klar inden vigtige møder, hvad det er, jeg gerne vil have ud af dem.” Anonym

“Overordnet set når jeg mine resultater, men jeg er nu blevet opmærksom på redskaber, hvor jeg kan opnå endnu mere, samt hvad der skal til for, at jeg kan indfri mit potentiale.” Anonym

“Super godt kursus. Uagtet at jeg har deltaget på kurser, der havde overlappende indhold, var der meget at tage med hjem og arbejde videre med. Indhold, form og præsentation var i top.” Lars Winther Evers

“Jeg er utrolig tilfreds med kurset, som jeg synes har givet stort udbytte. Kurset er praktisk anvendeligt og personligt udviklende, det går langt ud over floskler og teoretiske principper, fordi disse bliver gjort praktiske ved træning.” Marie Breum

“Kurset kan jeg mærke sidder i mig! Jeg har fået indfriet mit mål: Kurset er kommet ind under huden, og det arbejder videre. Kurset er meget flot tilrettelagt og afviklet.” Bodil Serritslev Jørgensen

“Kursets styrke er de mange trænings-sessioner. Teoridelen er overskuelig – og derefter er der fuld fokus på at træne, træne, … , og træne. Det virker rigtigt godt.” Jacob Porsborg Nielsen

“Kurset er helt i top, et af de sjældne hvor jeg har lyst til en dag mere.” Kenneth Bendtsen

“Jeg har fået nogle rigtig gode værktøjer med mig hjem. Og bedre indsigt i hvordan jeg virker på andre.” Anonym

“Kurset var godt. Jeg vil anbefale det til andre. Mit udbytte er stort.” Kristina Thejls

“Gode værktøjer, cases og instruktører. Det er særdeles brugbart, at der primært er fokus på træning.” Anonym

“Kurset tilføjer nogle meget konkrete redskaber til værktøjskassen, og der bliver aktivt sat fokus på at træne dem op.” Anonym

“Uden sammenligning det mest effektive kursus, jeg har været på. Jeg rykkede mig meget på 3 dage og fik læringsstilene ret godt ind under huden. Jeg vil uden tvivl anbefale kurset pga. det meget ambitiøse niveau og en rigtig god måde at få indflydelsesstilene gennemgået på med den megen feedback og øvelserne.” Guniilla Nielsen

“Det har været det bedste kursus, jeg har været med på. Fik sådan en stor indsigt i mig selv og andres opførsel.” Anonym

“Der er redskaber og teknikker, der kan anvendes efter kursus.” Anonym

“Generelt er det et godt kursus, hvor mange lærer meget om sig selv.” Anonym

“Rigtig brugbar feedback (open and honest) fuld fokus på egen læring (selvbillede).” Anonym

“Jeg synes, at kurset var godt. Det var gennemarbejdet, veludført og meget struktureret. Der var en god dynamik mellem kursister og undervisere. Underviserne var meget tilstedeværende. Min oplevelse var, at de satte sig ind i den enkelte kursists problematikker og rådgav og vejledte ud fra dette, så input var meget givtige og næsten lige til at tage med hjem og bruge derhjemme. Efter kurset synes jeg, at jeg har fået bedre greb om, hvordan jeg skal tackle forskellige situationer ved at bruge forskellige stile. Så jeg har allerede efter kort tid konstateret, at kurset har været til stor hjælp.” Anonym

“Tror mange andre kunne have gavn af et sådant kursus, da det passer til alle typer, som gerne vil have indflydelse. Både den stille mus der skal lidt frem i bussen, og bulderbassen der kører alle over uden at opdage det.” Anonym

“Det var et lederkursus, der for alvor ændrede noget for mig. Det var meget stærkt, at der var så mange øvelser, så det hele ikke bare gik op i snak.” Anonym