Tilbage The influence company

Sådan kan vi hjælpe – Værktøjer

Ingen modeluner – kun anerkendte koncepter og værktøjer
Vi har truffet et bevidst valg om, at vi ikke ønsker at have alt muligt på hylderne. Vi fokuserer i stedet der, hvor vi ved, at vi er eksperter, og vi bruger udelukkende ledelsesværktøjer og koncepter, som vi ved virker ude i den rigtige verden. Vi tilbyder derfor kun træning og sparring inden for:

Kommunikation og positiv, personlig gennemslagskraft
Assertion
Feedback
Forhandlingsteknik og -adfærd
Coaching-/spørgeteknikker
Forandringsledelse
Konflikthåndtering
Personlig effektivitet og lederskab
Situationsbestemt ledelse
Grundlæggende ledelse
Vanskelige samtaler

Hvis det er relevant, kombineres træningen og sparringen med personprofiler, som giver en god selv- og menneskeindsigt – hertil bruger vi selvfølgelig også kun velafprøvede værktøjer som eksempelvis DiSC Person Profil, Insights Discovery Personprofil, MBTI og vores egen 360 graders analyse, der udarbejdes med et spørgeskema baseret på det specifikke formål med træningen/sparringen.

Metoderne gør forskellen
Med undtagelse af Influence-modellen tilbyder flere af vores kolleger i branchen de samme eller tilsvarende værktøjer, som vi gør. Derfor er det nærliggende at tro, at resultatet så også må være det samme, uanset hvem man samarbejder med. Vi mener imidlertid, at værktøjerne i sig selv er uden værdi. Det er måden, de bruges på, der er afgørende.

Vi påstår ikke, at vi er bedre eller dygtigere end alle andre i branchen, men vi tror, at vores metoder er unikke, og vi ved med sikkerhed, at vi gør tingene på vores helt egen måde. Træningen og den direkte personlige feedback gør, at værktøjerne kommer helt ind under huden allerede på kurserne hos os, så de er nemmere at tage i brug i hverdagen.